Den Danske skomagersøn der blev konge på Salomonsøerne

En samtale med Kongens Fader, skomager Christen Nielsen Ørtoft, i Fiskerlejet Strandby.

Kong William P. Leonard lever endnu

Frederikshavn. Onsdag.

Privat for Politiken.

Ude i det lille Idylliske Fiskerleje Strandby, Nord for Frederikshavn, bor den gamle Skomager Christen Nielsen Ørtoft, hvis Søn Edvard Chitian Antonius Nielsen Ørloft er blevet Konge paa Øen Matty, der hører til Salomonsøerne i det sydlige Stillehav Øst for Ny Guinea og Nordøst for Australien. I det lille Fiskerleje, der ligger i eftermiddagens gyldne Foraarssollys,er Ribs og Stikkelbærsbuske ved at grønnes, og rundt i de små Haver begynder man at lægge Kartofler. Jeg gaar gennem de snirklede Stræder og Gyder og kommer helt ud til Kattegats Bred, hvor den gamle 75aarige Kongefader bor. Jeg træder ind i Skomagerværkstedet. Paa sin Stol sidder ban bøjet over en Støvle, der skal forsaales. Hans lange graa Hagefip giver ham et martialsk Udseende, og skønt Gigten gør ham Knuder baade Nat og Dag, er han fuld af Arbejdslyst og Iver. Saa snart jeg nævner mit Ærinde, rejser han. sig, besværet af Gigten og siger: -- Værsaagod, lad os gaa indenfor! Og i hans hyggelige Stue, hvor Væggene brydes af talrige Familiebilleder, fortæller han om sig selv og om Sønnerne og Kongen paa Matty.

Kongefader Ørtoft om sine Børn.
Jeg har haft 12 Børn, siger den gamle Kongefader. nu er tre døde, de to druknede. Men Vorherre ske Tak, de har alle været dygtige og gjort deres Far og Mor Ære. Jeg boede paa Læsø i mange Aar, byggede Huse, syede Sko samt Støvler, og om Aftenen og Natten gik jeg Postbud. Det fik jeg den Gang 16 Kr. for hver Maaned. Men jeg lærte alle mine Børn at arbejde.
Hvornaar fødtes Kon, 1875 paa Læsø. 15 Aar gammel kom han ud at sejle, og siden har jeg ikke set ham. Men jeg har faaet baade mange Breve og mange Penge fra ham.
Og den gamle Mand viser mig en stor Bunke gulnede Breve, der fortæller om det eventyrlige Liv, sønnen har ført

Hvordan man bliver Konge.
— Hvordan gik det til at han blev Konge?
— Ja, det er jo en lang Historie. Han var kommet ind som
Skibsfører i et stort tysk Handelsselskab, der drev Handel paa  Salomonsøerne - for Resten har næsten alle mine Sønner været Skibsførere - og dette Selskab gav ham uindskrænket Myndighed til at handle paa Tysklands Vegne. Han havde 22 større og mindre Damp eller Sejlfartøjer, der indsamlede Copra paa Salomonsøerne. Dette blev saa to Gange om Aaret hentet af store tyske Dampere
— Levede han alene hvid Mand blandt de Vilde?
— Ja, næsten hele Tiden. Han havde en Tid en Kamerat, en
Svensker, men denne flygtede en Nat efter at have stjaalet alle min Søns Penge.
— Hvornaar blev han Konge paa Matty?
— Nøjagtigt ved jeg det ikke, men efter Verdenskrigens Udbrud
gik øerne over til England, og dette Land overtog dermed al Handel. Min Sen blev af England og Handelskompagniet udnævnt til Regent -.Anerkendte saa øens Befolkning ham?
—Nej, paa det Lag, ikke straks. Nej, ser De, han maatte alene Mand slaas med dem alle sammen. De havde først nogle Aar, før han kom dertil, erobret en Skonnert. der ejedes af en Tysker. Herrnhein, som vilde sætte sig fast dernede De Vilde tog Skonnerten slagtede og spiste Besætningen, men Tyskeren undslap med nød og næppe.

Kai - kai
Saa kom min Søn altsaa og satte sig fast i den lille Handelsplads. Han havde også drøje ogsaa drøje Tider at gennemgaa. I et Brev - her skal De se, der staar, at de Vilde, der for Resten mest bestaar af Polynesere kom til ham, følte paa ham eg sagde -Kai - kai! Det skal betyde: God Føde! Da han havde været der en Tid, lagde de Raad op imod ham og vilde dræbe ham. en Dag, da han gik nede paa Stranden sammen med sin store Hund, brød tre Vilde ud fra Skoven og angreb ham. Men med en Revolver skød han den første, medens Hunden tog sig af den anden. Selv maatte han slaas med den tredje, der med sin krumme Kniv tilføjede min Søn et farligt Hug lige over Underansigtet. Men en Revolverkugle gjorde Ende paa hans Liv. Hunden havde jo holdt den anden Stangen, og ogsaa han fik Sig en Klump Bly i Kroppen.

En haandfast Karl.
Ved dette Overfald havde min Søn tiltvunget sig en vis Respekt, og de Indfødte forstod, at han var en haandfast Karl. Hvornaar han saa blev udraabt til Konge, kan jeg ikke bestemt sige, men i 1908 var han i hvert Fald blevet udnævnt til Regent af Tyskerne, og det var ikke mange Aar efter, de Indfødte ogsaa kom til ham og bad ham overtage Regentskabet over hele Øen.
— Hvor mange Mennesker bor der paa Øen.
— Det ved jeg ikke noget bestemt om. Men i 1910 havde der været en svær Epidemi, Blodgang og Tyfus, og den bortrev 125 af de Syge. Min Søn maatte have fat i en Læge, da han selv var meget syg, og det var en kostbar Historie. Han maatte betale 4000 Mark, men naturligvis maatte Kongen' jo ogsaa nok punge ud med mere end en almindelig
Indfødt.

Tre gange gift og seks sorte Børn.
— Er Deres Søn gift?
— Jeg tror ikke, han er gift nu, men han har været gift tre Gange med tre Indfødte og har seks Børn.
— Har Kongen en Hær eller en Livvagt om sig?
— Det har han vel sagtens. Men flere Gange har han dog været ude for raa Overfald. 1910 skrev han til mig — og den gamle Mand viser mig Brevet — at han er blevet saaret ved tre Øksehug og fire Spydkast i venstre Side af Hovedet.

Et Forsøg på at komme hjem til Danmark.
— Tror De, Kongen nogen Sinde kommer hjem og besøger Dem?
— Nej, det tror jeg ikke mere. I 1909 fortalte han mig i et
Brev, at han havde været paa Vej, men eftersom han kom nordpaa, blev han mere og mere syg af Kulden, og til sidst maatte han rejse tilbage til sit Rige. Han skrev saadan til mig: „Jeg har jo fortalt jer, at de Vilde herovre i sin Tid forsøgte at flække min Skal og min Kæbe, og Doktoren siger, jeg kan ikke taale at komme op i Kulden med de store Saar. Jeg troede dog, jeg kunde taale det og prøved om jeg ikke en Gang før Døden indtræder, kunde komme hjem og se mine gamle Forældre, som jeg længes meget efter. Men maaske er I alle døde, for I er jo gamle nu.” Dette Brev er fra 16. November 1909.
— Hedder Deres Søn ogsaa  Kong Ørtoft?
— Nej, da England overtog Øerne derude, forandrede min Søn sit
Navn til William P. Leonhard, og under dette Navn er han udraabt til Konge over Øen, og under denne Adresse. har vi skrevet til ham mange Gange. Og den gamle Mand viser mig et stort Adresseskilt paa en Kasse, der en Gang er kommet fra Sønnen, og hvorpaa denne har skrevet sin kongelige Adresse.Saadan er Eventyret om den fattige Skibsdreng, der blev Konge paa en af Stillehavsøerne, og tilmed er Eventyret den rene Virkelighed.